Park med springvand og grønne træer

Grønne ture med barnevognen

Hold fast, hvor går man mange ture som forældre til en lille purk. Byen har heldigvis mange grønne oaser at byde på. Og områderne omkring Carlsberg Byen er ingen undtagelse.

Grib to go-kaffen fra Bette, din mødregruppe eller fædregruppe og få luftet barnevognen i vores favoritområder i nærheden af caféen.

Park med træer, græsplæne og stier; person skubber barnevogn.

J. C. Jacobsens Have

J. C. Jacobsens Have er det hidtil største grønne anlæg, Carlsberg Byen har lavet. Der er bakker og høje træer. Der er hestefold til bryggerhestene og spændende arkitektur. Haven er indrettet med mange fine oaser.

Hestene og den snirklede natur er attraktiv, hvis baby er vågen, men skal luren og turen forlænges, kan man tage genvejen til stien bag haven til broen, der går over skinnerne og hen til Vestre Kirkegård.

Vestre Kirkegård

Med den oplagte overgang bevæger vi os over i Vestre Kirkegård, der foruden en masse gravsteder, der er god navneinspiration, har en naturskøn indretning, der kan give følelsen af at blive væk på de mange, lange og lige stier.

Fun fact: der bor en skildpadde i søen nær hovedindgangen. Den er nogle gange oppe at sole sig.

Landevej omkranset af træer med gule blade, efterårsstemning.
En park med en rektangulær dam omgivet af grønne buske og træer. To personer står ved kanten af dammen. Der er blomsterbede og velholdte græsplæner i baggrunden.
Grøn park med en springvand i midten, omgivet af træer og en gangsti til venstre.

Søndermarken

Søndermarken ligger lige oppe for enden af Carlsberg Byen, og trods brosten og den stejle bakke er den et besøg værd. Fat kaffen fra Bette, evt i selskab med noget bagværk og en forælderven, og bestig bakken gennem elefanterne og videre over Pile Allé, der desværre godt kan være ret trafikeret til tider. Trappen på modsatte side er heldigvis med lave trin, og du kan derfor godt trække barnevognen op af den alene.

I Søndermarken er der altid masser liv. Løbere, hundeluftere og skoleelever. Cisternerne på plænen er helt spektakulære, men man må desværre ikke have barnevogn med derned, så der skal I nok have fat i bæreselen.

Springvandet er ofte en vinder, hvor børn kan kaste blade i, eller bare nyde at se på det.

Frederiksberg Have

Sover baby ikke endnu, så fortsæt turen til Frederiksberg Have efter Søndermarken. Den store have har så meget blandet flora og fauna at byde på. Haven kender de fleste som et klassisk udflugtssted, men når du går tur med barnevogn, har du mulighed for at udforske haven mere, og måske opdage nye oaser.

En personlig favorit er Haveselskabets Have, der er et blomsterhav i sommermånederne.

Og hvis baby er vågen, så vil både elefanter og legeplads sikkert være et hit.

Græsklædt park med springvand og gule bygninger samt mennesker, der slapper af på plænen.