Tilbage til Alle begivenheder

“Lav jeres eget Fantasifulde Univers” Familie-Workshop med FlittigLine

  • Bette Kildepladsen 16 København, 1799 Denmark (kort)

Kreativ Familie-Workshop med @flittigline.dk
Tid: Kl. 10.00 – 13.00

Pris: 150kr pr familie. Billet købes HER
En familiebillet gælder for 4 personer, fra 4 år og opefter. Alle kan være med på deres eget niveau, og der er plads til både små og store og kreative voksne.

Kom og vær med til en hyggelig og kreativ formiddag for hele familien!
Vi åbner dørene fra kl. 10.00, og der er mulighed for at komme mellem kl. 10.00 og 11.00 — så kom, når det passer jer.

Hvad skal vi lave?
Vi fylder rummet med skønne, små universer i glas, som I sammen som familie skal skabe. Der er inspiration og udfordringer for både børn og voksne, så I kan slippe fantasien løs og skabe jeres helt eget lille eventyr.

Undervejs lærer I grundlæggende teknikker inden for nålefiltning — en hyggelig og sanselig håndværksteknik, hvor man med en filtenål former uld til små figurer, blomster og landskaber.

I får hvert jeres glas og fylder det med filtede blomster, små dyr, landskaber og måske en lille hemmelig skat eller et sted, der betyder noget særligt for jer. Glasset kan blive til en eventyrhave, en lille troldeskov eller noget helt andet, I finder på sammen.

Line leder og hjælper jer trygt gennem processen, så I får nogle hyggelige timer fyldt med kreativitet, nærvær og grin.

Derudover er der mulighed for at lave små farverige uldkugler med fine mønstre.

Når dagen er omme, kan I tage jeres små, fantasifulde universer med hjem og lade dem minde jer om en sanselig og kreativ oplevelse.

Praktisk:
En familiebillet gælder for 4 personer, fra 4 år og opefter. Man kan deltage som “familie” uanset om den består af bedsteforældre, børnebørn, fætter/kusine, forældre eller anden familie.

Vi lover hygge, fordybelse og en oplevelse, I kan tage med hjem — i form af jeres fine glasunivers.
Støttet af Vesterbro Lokaludvalg.

Forrige
Forrige
1. juni

Bettes Børnelopper - Loppemarked i Carlsberg Byen.

Næste
Næste
15. juni

Familie-blomsterworkshop med blomsterværkstedet “28B”